Rideterapi og lavt selvværd

Mange børn og unge kæmper med følelsen af ikke at være gode nok. De kan have svært ved at tro på deres egne evner, være bange for at fejle eller trække sig fra sociale sammenhænge. Rideterapi giver barnet mulighed for at opleve succes uden at skulle præstere.

Hesten dømmer ikke, og i mødet med den bliver barnet mødt præcis som det er. Gennem øvelser, kropskontakt og samvær med hesten opstår små, vigtige øjeblikke af mestring og kontakt, som langsomt kan bygge barnets selvbillede op indefra. Jeg støtter barnet i at få øje på egne styrker og at tro på, at de har værdi, bare ved at være dem de er.