Hvem er LINDS hesteterapi

Jeg er uddannet sanseintegrationsvejleder, og mit arbejde med børnene tager derfor altid udgangspunkt i en dyb forståelse for kroppens og sansernes betydning for udvikling og trivsel. Jeg har et skarpt blik for, hvordan sansemæssige udfordringer kan påvirke barnets adfærd, læring og sociale relationer, og inddrager målrettet kropslige og sanselige aktiviteter i sin tilgang for at styrke barnets samlede udviklingspotentiale.

Ridning er meget mere end bevægelse det er en helhedsoplevelse for kroppen og sanserne. I rideterapien bruger vi hestens bevægelser og det rolige samspil som en direkte vej ind i barnets sansesystem. Her arbejder vi ikke med ord, men med rytme, kontakt og kropslig fornemmelse. Det gør ridning til et kraftfuldt sanseterapeutisk redskab.
Når barnet sidder på hesten, stimuleres flere dele af nervesystemet på én gang. Hestens naturlige, tredimensionelle bevægelser aktiverer særligt de dybe sanser: balancesansen (vestibulær), muskel-led-sansen (proprioceptiv) og følesansen (taktile). Disse sanser er afgørende for, at barnet kan mærke sin krop, finde ro og skabe sammenhæng mellem følelser og krop.
Samtidig understøtter bevægelserne aktiveringen af vagusnerven, som hjælper med at berolige centralnervesystemet. Når denne del af kroppen aktiveres, falder puls og vejrtrækning, og kroppen går i en tilstand af hvile og tryghed. Herfra kan barnet bedre regulere sig selv, bearbejde indtryk og være i kontakt både med sig selv og med andre.

Heste

I LINDs rideterapi møder du tre firbenede “terapeuter”, der hver især bidrager med noget særligt til rideterapien. Hrapi og Gabriel er to pålidelige islandske heste, der med deres stabile, milde sind og blide bevægelser giver tryghed og nærvær. Ved deres side går Kaiser, en lille shetlandspony med en stor personlighed og et kærligt væsen, han bringer ofte smil frem og skaber nem kontakt, især blandt de yngste. Hestene bor fredeligt på en stille vej, omgivet af skov og sø. Her er naturen som en stille medspiller, og rammerne er sat for nærvær og fordybelse i smukke omgivelser.